Dallerup Kirke

Dallerup Kirke ligger syd for Sorring og Toustrup.

Adresse:
Dallerup Kirkevej 30
8641 Sorring

Historie og arkitektur
Dallerup Kirke er bygget i flere omgange. Den nuværende kirkes kor og skib er antagelig opført omkring år 1200, mens våbenhuset er fra sidste halvdel af 1700-tallet.

Murene i kor og skib er bygget af fint tildannede granitkvadre, mens våbenhuset er bygget af røde sten. Der har oprindeligt været to døre, men i dag er kun døren mod syd bevaret. Tagene på kor og skib er af bly, mens våbenhuset har rødt tegltag.

Besøg Dallerup Kirke
Dallerup Kirke har et frivilligt låselaug, der sørger for, at Dallerup Kirke er åben fra mandag-fredag kl. 10.00-16.00, dog med mulighed for den enkelte vagt at udvide åbningstiden. I våbenhuset forefindes navn og telefonnummer på den pågældende person, som kan tilkaldes, om det ønskes.

Desuden har vi i våbenhuset en bog med gennemgang af kirken, som du er velkommen til at læse i.

Læs mere om Dallerup Kirke her.